Historie

Fra den aalborgensiske savanne

Glæden ønsker gruppen at dele med hinanden og sit publikum, og essensen i Vimoroz er netop:

”Vi morer os”!

 

Vimoroz er en vestafrikansk inspireret tromme- og dansegruppe med tilholdssted i Aalborg. Inspirationen til de varme og vuggende rytmer og den energifyldte dans stammer hovedsageligt fra en række nære bekendtskaber mellem gruppens medlemmer og musikere fra Ghana.

 

  • Vimoroz opstod I 1996 til Aalborg Karneval

 

  • Optræder, så vidt muligt, hvert år til Aalborg og KBH’s karneval samt STAMP I Hamburg

 

  • Vinder af Aalborg Karneval 2001, 2005, 2006 og 2011

 

  • Vinder af publikumspris til Aalborg karneval 2008 og 2009

 

  • Vinder af STAMP 2010 og 2011

 

 

Frivillig indsats

 

Vimoroz er en forening, hvor det udelukkende er frivillige kræfter, der får gruppen til at fungere. Gruppen bærer præg af dens brogede sammensætning af glade internationale musiske unge mennesker. Allerede ved gruppens 10 års jubilærum havde den haft medlemmer fra 19 forskellige lande.

 

Drivkraften udspringer af en kombination af engagement og et socialt bånd medlemmerne imellem. Gruppen kan lide at være sammen og lide at blive bedre sammen, hvilket har været med til at opbygge et godt og solidt repertoire.

 

Gruppen øver ugentligt, og arrangerer et par gange om året workshops med nogle af de ghanesiske musikere og dansere, som gruppen har fast kontakt til. På den måde udvikles bedre sceneshows med større spille- og danseglæde til følge.

 

Denne hjemmeside er ejet af Vimoroz. Ønsker du at bruge noget af sidens indhold så kontakt os venligst.